Kategori: Uncategorized

  • Uge 1

    Uge 1

    Min første uge <3

    Jeg mødte ind den 5. januar klokken 10:00 (kun så sent den mandag) og blev præsenteret for alle på stedet. En masse navne, som jeg på ingen måde kan huske – men de var søde! Clara (min mentor?) gav mig en kontorplads lige i midten af rummet, en ekstra skærm og en goodiebag med kontorsager<3 Derudover sidder jeg på kontor sammen med en anden praktikant, Anne-Sofie, som skal meget af det samme som jeg. hun står for Bruuns Bazaar og Heartmade – jeg står for PBO og Rue de Femme.

    Første dag blev vi sat til at se lookbooks igennem, så vi kunne få en idé om, hvilken stil vores brands har. Derefter skulle jeg finde diverse influencers, som muligvis kunne være interesseret i at reklamere for vores tøj.

    Næste dag skulle jeg sammenligne januar 2024 nyhedsbreve med januar 2025 – samt december måned. Det skulle ind i et skema. Derefter skulle jeg på lager og pakke vores Spring kollektion 2026 ud og tjekke i systemet, hvad der var blevet godkendt og hvad, der ikke var. Det skulle alt sammen hænges på bøjler.

    Dag 3 blev det tid til selv at lave mit første nyhedsbrev. Det var en nem, Intuitiv og kreativ opgave – og lige noget for mig! Jeg skulle udvælge de produktbilleder, jeg synes kunne være gode, samt skrive en tekst til. Jeg har lavet mange nyhedsbreve i ugens løb for vores Winter Sale – og det har både været for RDF (dansk og engelsk) og PBO (dansk og engelsk).

    Da jeg var færdig, blev jeg sat til en rigtig praktikant opgave – med Claras ord. Jeg skulle pille RDF klistermærker af alle badeværelsesspejlene.

    4. dag skulle Anne-Sofie og jeg måle og tage billede af alle firmaets tæpper – så de vidste, hvad de havde af udvalg. De planlægger nemlig til en messe i slut januar. Det var virkelig hårdt og tidskrævende. Ikke den fedeste opgave, og meget en side quest ift. multimedieuddannelsen. Men det var rart og hyggeligt, at vi havde hinanden. Fredag lavede jeg flere nyhedsbreve, planlagde deres sendetid – og rangerede rundt på RDF og PBOs hjemmeside. Hver fredag skal Nyheder og Sales sidens produkter rykkes rundt, så det ser nyt og frisk ud for brugeren.

    Reflektioner

    Alt i alt var det en virkelig god første uge, med søde mennesker, lækker frokost ordning og forskellige, overskuelige opgaver. Jeg føler mig allerede meget klogere på marketing, tøj strategier og kollektioner, samt InDesign!