Uge 9

Min niende uge <3

Mandag var jeg dårlig, hvilket var lidt krise, da jeg skulle med på photoshoot med Rue de Femme 08:30 om tirsdagen.. Men jeg fik det bedre og var klar til photoshoot.

Vi mødtes 08:30 ude ved et studie og så begyndte vi ellers bare at gøre klar med snacks, redskaber osv. Mine opgaver den dag var, at jeg skulle krølle hår på modellen, tage Behind The Scene videoer/billeder, tage image billeder af tøjet – og så ellers bare være til hjælp, når der skulle bruges noget.

Modellen kom (som btw er Anton fra Citybois’ lillesøster!! – Alma Edwards), og så skulle jeg krølle hår på hende, mens Simone lagde makeup. Jeg havde været ret nervøs for det, da jeg er bedst til at krølle hår på mig selv, samt at hun havde ret kort hår, som generelt bare er sværere at krølle. Også fordi at det jo vitterligt er håret! Så hvis det går dårligt, ødelægger det billederne. Men det gik SÅ godt!!

Jeg rendte også rundt med 3 telefoner, for jeg tog både BTS videoer på min egen samt Simones, da min telefon ikke havde så meget strøm – og så ville modellen også have nogle videoer. Det var lidt sjovt. Det var faktisk det, jeg primært lavede.

Nogle gange skulle jeg også ind og stå, mens modellen skiftede tøj, for at fotografen kunne tjekke lys osv. Mega sjovt at se sig selv på skærmen bagefter

Klokken blev 17:00 og det hele var bare gået så godt! Vi var mega effektive allesammen. Så tog jeg hjem og havde det så fedt!

Dagen efter skulle jeg overføre alle de billeder og videoer, jeg fik taget, til vores fælles One Drive. Derudover skulle jeg poste på PBOs Instagram. Det er bare som det plejer. Jeg tager det næste planlagte billede i rækken, laver story til det og poster dem så med en passende tekst.

Jeg har også lavet en maaaasse mails. Måske også fra i sidste uge, jeg kan ikke huske det. Jeg har lavet VIP Lagersalgsmails x2 på både RDF og PBO. Derudover har jeg lavet en Kvindernes Kampdags mail til RDF og en Where lace meets light til PBO.

Derudover var jeg også til møde med PBO om at ændre logo, mærkater, tags osv på deres brand. Jeg skulle ikke noget, men det var meget relevant og spændende at være med til ift hvilke tanker et firma gør med eventuelle brand ændringer.

Torsdag var en mega spændende dag!! Jeg skulle nemlig redigere en video til Rue de Femme med det materiale vi skød til photoshootet. Elsker sådan nogle opgaver! Jeg skulle først manipulere i farve, glød, lys osv på alle de videoer, der var. Derefter havde jeg bare fri leg til at klippe noget sammen, men med få krav, som at nogle af klippene skulle være vandrette.

Dagen inden havde jeg allerede fundet noget lyd, som jeg ville bruge.

Videoen skulle tage ca. 1 minut og skulle ellers bare vise tøjet frem på en sjov måde – men så det stadig passer til vores brand identitet. Jeg brugte nok en halv arbejdsdag på at redigere den, og blev mega tilfreds! Så skulle den vises til Clara, og hun havde bare ingen kritik til den. Hun synes den var SÅ cool!

Senere kom Ole, sælger for Heartmade og Rue de Femme, ned på kontoret for at se de billeder vi fik skudt på shoot. De endelige billeder havde jeg ikke selv set, og jeg måtte godt se med – så det var vildt fedt!

Nu hvor Ole var på kontoret, fik han også lige set min video og han elskede den også! Virkelig stolt øjeblik for mig!

Fredag skete der noget tragisk i mit private liv, som jeg fik at vide lige som jeg kom på kontoret. Så jeg var meget berørt og ked af det, og endte med at måtte tage hjem lige inden frokost. Men jeg nåede lige at rette videoen til med små justeringer, samt at planlægge mails til weekenden. Derudover skal jeg til at i gang med at lave en lookbook til RDF med de billeder vi fik skudt. Så jeg begyndte lidt på det, men endte så med at blive ked af det igen og tage hjem.

Reflektioner

Alt i alt har det været en virkelig god uge! Jeg har ikke haft en fuld uge pga diverse ting, men de dage jeg har haft arbejde har været så fedt! Elsker elsker ELSKER photoshoot. Wow hvor er det bare mit kald i livet. Og jeg er helt vild med, hvor meget ansvar jeg får ift. at producere lanceringsvideoen og lave lookbook! Det gør mig også bare glad at få så meget ros for det jeg laver. Der er i hvert mindst 8 fra kontoret, som har set videoen og som elskede den! Det er jeg meget stolt over.
Meeega god uge og jeg har lært så meget! <333