Min ellevte og sidste uge!! <33
Mandag og tirsdag var jeg ikke til stede, da jeg havde en masse jeg blev nødt til at prioritere højere og derfor ikke kunne nå frem og tilbage til Risskov. Men onsdag var jeg der igen, hvor jeg skulle pakke de næste kollektioner ud og hænge på bøjler. Det er altså RDF og PBOs Summer 2026 og Pre Spring 2026 kollektioner. Det lavede jeg hele dagen.

Torsdag skulle der gøres klar til kollektionssalg, hvor vi hænger alle brands’ kollektioner fra Spring 26 og ned op på lageret – og så kan udefrakommende købe tøj til 70% rabat. Så jeg skulle igen hænge en masse tøj op og sortere i det, så det var overskueligt at finde rundt i for gæster. Det var en hyggelig opgave, og der var to andre praktikanter sammen med mig – så det var vildt hyggeligt! Som tak for hjælpen fik jeg lov at vælge et gratis stykke tøj!!! Såååå fedt! Jeg valgte en brun jakke fra Rue de Femme <3


Og så blev det min sidste dag!! Fredag mødte jeg ind og pakkede lige lidt mere tøj ud. Så blev klokken 09:00, og vi skulle have fælles morgenmad i køkkenet, hvor hele bygningen var samlet for at afskede mig. Clara sagde nogle fine ord til mig på vegne af hende, teamet og virksomheden. Derefter fik jeg gaver, jeg skulle pakke op foran alle. Det var lidt nervepirrende, men jeg var så glad! Jeg fik et gavekort på 1.500 kr. til at shoppe tøj for, samt en striktrøje fra Rue de Femme <333

Efter morgenmad rykkede jeg så rundt på Nyheder og Udsalg på både Rue de Femme og PBO, da det jo var fredag. Klokken begyndte at nærme sig 11:00, hvilket var der, jeg skulle til at hjem ad – da jeg havde en begravelse jeg skulle til. Jeg fik logget ud af deres system og så spiste vi jordbærtærte, som jeg havde med. De gav mig alle krammere og så var jeg den, som var smuttet. Det var en dejlig dag, men også lidt vemodigt, da jeg jo har brugt enormt lang tid derude.
Reflektioner
Jeg føler, at jeg er blevet så meget klogere af praktik! Jeg har fået masser af færdigheder, især inden for Adobe programmerne. Det har givet mig en masse inspiration og mod, og jeg føler mig mere tryg i at tage ansvar. Alt i alt har det bare været mega lærerigt og lært mig en masse om mig selv og mine kompetencer.
Tak for det.

